Nyhed

Alicia Keys sætter dato på nyt album – det er lige på trapperne

GAFFA.dk – alt om musik

Keys' længe ventede album Alicia er allerede at finde på fredag den 18. september.

COVID-19 pandemien var skyld i, at Alicia Keys var nødt til at udskyde sit syvende album Alicia, som skulle have været ude allerede den 20. marts 2020. Men nu behøver vi ikke at vente meget længere, for allerede på fredag den 18. september 2020, kan vi igen lytte til nye toner fra den amerikanske r&b- og soulsangerinde.

Den første udgivelse til albummet var singlen ”Show Me Love” (med Miguel), og den blev udgivet for et år siden, den 17. september 2019, så albummet har været rigtig længe undervejs. Ud over denne kommer albummet også til at indeholde de allerede udgivne singler: ”So Done” (med Khalid), ”Underdog,” ”Love Looks better,” ”Perfect Way to Die,” ”Good Job” og ”Time Machine.” Resten får vi at høre på fredag.


Alicia Keys’ seneste album Here fra 2016 modtog masser af ros fra vores anmelder, som belønnede samlingen med hele fem stjerner, så vi ser rigtig meget frem til at få fingrene i det næste værk fra soul-stjernen. Læs anmeldelsen herunder.

LÆS OGSÅ: Nærvær pakket ind i minimalistisk r&b

ANNONCE