Nyhed

Hør den nye Eddie Vedder-sang, som er del af et filmsoundtrack

GAFFA.dk – alt om musik

Pearl Jams frontfigur, der også er kendt for at have lagt musik til filmgiganten Into The Wild, har delt sangen ”Cartography”, som indgår i soundtracket til Return To Mount Kennedy.

Den instrumentale sang har ikke været tilgængelig uden for filmuniverset indtil nu, hvor den er blevet delt som en del af den såkaldte ”Sub Pop Singles Club”. Sangen er en del af soundtracket til dokumentaren om Robert F. Kennedy, bror til den tidligere amerikanske præsident.

Sangen er udgivet sideløbende med et remix af den samme musik, foretaget af Yeah Yeah Yeahs' Nick Zinner, og remixet indeholder lydklip af Robert Kennedys reaktion på mordet af Martin Luther King. Alt overskud fra udgivelsen vil støtte stemmeretsorganisationen Fair Fight. Du kan høre sangen og remixet nedenfor.


Eddie Vedder siger i en pressemeddelelse: ”Når man lytter til Bobby Kennedys tale vedrørende mordet på Martin Luther King Jr. der fandt sted for 50 år siden, bliver man mindet om, at vi endnu en gang er et sted i historien, hvor vores samfund kan og må gøre det bedre. Dét at stemme er vores stærkeste form for ikke-voldelig protest”.

LÆS OGSÅ: Pearl Jam i kamp mod Donald Trump


ANNONCE