Nyhed

Foo Fighters deler rødglødende lyd fra nyt album

GAFFA.dk – alt om musik

Det amerikanske rockband Foo Fighters teaser deres nyeste album i to nye videoer. Se dem herunder.

Som en karakter i tegneserien Smokey Stover altid sagde: Where there is foo there is fire”. Og nu varsles der igen ildebrand fra de fem musikere i Foo Fighters. De har netop delt to nye lydklip som en teaser på en ny single fra deres kommende album. Et album, der bliver det tiende i rækken og opfølgeren til det roste album Concrete and Gold fra 2017.

LÆS OGSÅ: Solide Stjernestunder og potente pletskud: Dave og drengene lyder tændte og revitaliserede på album nummer ni 


Den 30-sekunder lange video viser et brændende øje, tilhørende guitaristen Pat Smear, akkompagneret af et beat med stortromme og klap. Det næste klip viser igen et brændende øje, men denne gang tilhørende trommeslager Taylor Hawkins. Videoen viser samme lydklip, men med tilføjet lilletromme. Se klippene nedenfor.

Lydklippet varsler et album, det bliver svært at sidde stille til:

”Det er fyldt med store singalong-rocknumre,” forklarede forsanger og guitarist Dave Grohl tilbage i maj måned i den amerikanske podcast-serie The Bill Simmons Podcast: ”Det er lidt en slags danse-album, men ikke som i EDM, disco eller moderne dans. Det her groover. For mig at se er det vores udgave af Dawid Bowies Let’s Dance-album. Det var det, vi gerne ville lave, vi ville lave den her virkelig sjove plade.”


 


 


ANNONCE