Nyhed

JÆRV giver gratis intimkoncert efter rost udgivelse

GAFFA.dk – alt om musik

Den elektroniske duo tager sin dansksprogede musik med ind i Trinitatis Kirke 17. november.

Det er ikke så ofte, electropop-kunstnere optræder i kirkerum – og det er egentlig en skam, når de hårde mure og det høje loft giver en så fantastisk akustik, som det gør – for slet ikke at tale om den ” indbyggede højtidelighed”, som JÆRV kalder stemningen i et kirkerum.

De bryder nemlig normen den 17. november klokken 20 i Trinitatis Kirke i København, hvor de giver en intimkoncert med blandt andet deres nye materiale fra Skud, pt. 1. Denne nye ep har fået store roser fra GAFFAs anmelder, der gav den fem stjerner.


LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: JÆRV smelter (endelig) sammen på ny ep

JÆRV udtaler i annonceringen af intimkoncerten:

 – Det bliver en koncert, hvor vi leverer en række af vores sange i nye versioner. Dette er et anderledes liveformat for os, da vi ellers plejer at medbringe flere musikere og optræde som kvartet. Som duo bliver musikken mere rå og kontant, idet de enkelte, tilbageværende elementer står mere nøgent frem.


Koncerten integreres i lille kirkelig højtidelighed, og det er bare om at møde op, det kører nemlig på først-til-mølle princippet i døren – ligesom en anden kirkelig handling, men der er naturligvis begrænset plads.

Dørene åbner 19:45, koncertstart kl. 20:00.

Du kan komme i stemning ved at se musikvideoen til ”Du er buret inde med så meget på sinde” fra den nye ep Skud Pt. 1 her:

ANNONCE