Nyhed

Nick Cave aflyser Europaturné inklusive Danmark

GAFFA.dk – alt om musik

De to koncerter i Royal Arena i maj bliver ikke til noget

Nick Cave & The Bad Seeds aflyser deres kommende Europaturné, herunder koncerterne i Royal Arena 1. og 2. maj grundet den stadig usikre coronasituation, skriver Nick Cave på sin hjemmeside:

"Vi er meget skuffede over at fortælle, at Nick Cave & The Bad Seeds' 2021-turné til Storbritannien og Europa ikke længere kan blive gennemført grundet den fortsatte situation med Covid-19.


Kompleksiteten og skalaen af den turné, vi havde planlagt, kombineret med den fortsatte usikkerhed omkring pandemien betyder, at på trods af det hårde arbejde fra alle involverede er det ikke blevet muligt for os at kunne garantere, at koncerterne kan finde sted.

Vi arbejder fortsat på alternative planer for 2021 og 2022 og håber at kunne annoncere nogle bedre nyheder næste år. Kærlighed til jer alle."

I forvejen var turnéen udskudt et år og skulle oprindeligt have fundet sted i 2020 oven på udgivelsen af det meget roste album Ghosteen fra oktober 2019. Billetindehavere får direkte besked om refundering af billetter.


LÆS OGSÅ: REPORTAGE: Nick Cave gav pressemøde i København

We are very disappointed to announce that the Nick Cave & The Bad Seeds 2021 UK and European tour can no longer go ahead...

Slået op af Nick Cave & The Bad SeedsMandag den 7. december 2020
ANNONCE