Nyhed

The Weeknd udskyder dansk koncert igen – og tilføjer ekstra show

GAFFA.dk – alt om musik

Megastjernen kan nu opleves i Royal Arena to gange i september 2022

The Weeknd udskyder sin i forvejen udsatte danske koncert yderligere knap et år til september 2022 – og tilføjer en ekstra koncert. Nu kan den canadiske megastjerne opleves i Royal Arena 15. september 2022 (udsolgt) og 16. september 2022 (ekstrakoncert).

Oprindeligt skulle r&b-sangeren have optrådt i Royal Arena den 3. november 2020, men den koncert blev først skubbet til 6. november 2021, og nu bliver den så udsat igen til 15. septemer 2022.


Sangeren med det borgerlige navn Abel Tesfaye kan se tilbage på et 2020, hvor hans album After Hours og singlen "Blinding Lights" er blevet nogle af årets største globale hits. Herhjemme ligger albummet i skrivende stund på andenpladsen på hitlisten efter 45 uger, altså næsten et år.

LÆS OGSÅ: Her er de 100 mest streamede og solgte album i 2020 i Danmark

Fredag den 5. februar udgiver The Weeknd sit første greatest hits-album, The Highlights, og to dage senere, altså den 7. februar optræder han i pausen til Super Bowl, der i år afvikles med reduceret publikum grundet coronakrisen. The Weeknd har dog ikke tænkt sig at spare på showet. Tværtimod har han for nylig udtalt the Billboard, at han vil bruge syv millioner dollar af egen lomme for at gøre sin optræden til noget særligt spektakulært.


LÆS OGSÅ: The Weeknd: Manglende Grammy-nomineringer var et slag ud af det blå

Billetsalget til ekstrakoncerten begynder 8. februar klokken 10 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Varm op med The Weeknds seneste musikvideo, "Save Your Tears":

ANNONCE