Nyhed

Courtney Love og Universal i juridisk slagsmål

Gensidige sagsanlæg med frontfiguren i nu opløste Hole

Det er vist længe siden, Courtney Love har haft en rolig dag. Forleden blev det meddelt, at hendes band Hole var officielt opløst, og ellers tilbringer hun en del tid i retssale, hvor hun er blevet sagsøgt af pladeselskabet Geffen og dets moderselskab Universal - og har svaret igen med et modanlæg.

Love er blevet sagsøgt for ikke at levere fem album, som hun havde skrevet kontrakt på. I går afviste en dommer i Californien Loves påstand om, at en californisk lov, der giver pladeselskaber ret til at sagsøge artister for kontraktbrud, er ugyldig. Loven giver nemlig alle kunstnere - undtagen musikere, der indspiller - ret til at bryde en kontrakt efter syv år, skriver nme.com.


Courtney Love fik dog lov til at argumentere for sin sag igen ved et nyt retsmøde d. 11. juni.


ANNONCE