x

Hør Green Days nye single

Hør Green Days nye single

Singlen har fået titlen "Holy Toledo!"

Green Day har netop udgivet deres nye single "Holy Toledo!", som er en del af soundtracket til den kommende romantiske komediefilm Mark, Mary & Some Other People, oplyser NME.  

De offentliggjorde nyheden om deres nye single på Twitter den 4. november, hvor de skrev: "Vi afbryder nu dine ugentlige BBC Live Sessions-broadcasts for at annoncere, at vi udgiver en NY sang i denne uge. "Holy Toledo!" fra @MarkMaryMovie er ude overalt denne fredag". Og nu er den her så. Du kan give den et lyt nederst i artiklen. 

Artiklen fortsætter efter opslaget

I oktober kunne Green Day annoncere, at de udgiver et nyt livealbum den 10. december 2021. Albummet kommer til at indeholde eksklusive optagelser fra BBC Maida Vale-sessioner fra henholdvis 1994, 1996, 1998 og 2001. Pladen vil byde på i alt 16 tracks, der alle er eksklusive optagelser af Green Day-klassikere så som "Basket Case", "Brain Stew" og "When I Come Around". Punkrock-trioen har ugentligt udgivet et nummer fra det kommende livealbum, hvilket de fortsat vil gøre frem til pladens udgivelsesdato. 

Green Day har også udgivet helt nye sange tidligere på året herunder "Pollyanna" og "Here Comes The Shock". De skulle oprindeligt have begivet sig ud på en Europaturné i år, hvor de blandt andet skulle spille i Forum, København den 6. juni, men de måtte desværre udskyde turnéen grundet coronapandemien. Nu er den danske koncertdato derfor sat til den 7. juni 2022 i stedet, hvor de passende kan medbringe alle deres nye tracks. 

LÆS OGSÅ: Green Day annoncerer nyt livealbum

Lyt til Green Days nye single "Holy Toledo!" lige her: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA