Nyhed

Coldplay arbejder på dvd

Med flere hundrede timers råfilm

Coldplays bassist Guy Berryman er i gang med at samle materiale til en dvd-udgivelse, forklarer han til rollingstone.com. Dvd’en kommer til at indeholde optagelser fra backstage-området, scenen og ”stupid stuff”, siger Berryman, der selv har optaget det meste.

”Vi har lyst til at gøre det godt, men ikke bare for at gøre det. Jeg ved, at der er mange bands, der siger ”Oh, lad os lave en dvd”, og så får de et filmhold til at optage nogle live-ting og udgiver det. Jeg vil gerne lave noget lidt mere interessant.”

Berryman har filmet helt tilbage fra tilblivelsen af debutalbummet ”Parachutes”, hvor der cirka er 200 timers optagelser. ”Jeg filmer ikke alt, da det hurtigt bliver kedeligt. Du optager de samme ting - her er der et omklædningsrum, oh, et andet omklædningsrum.”

Ved Coldplays koncert i Toronto for nylig mener Berryman, at et crew-medlem har optaget forsanger Chris Martin sugende helium for at kunne synge et par linjer af “God Put A Smile Upon Your Face” lydende som et egern. Ud over denne episode er Berryman ikke klar over, hvilke andre godbidder, der er optaget. ”Jeg ser sjældent, hvad jeg har optaget. Når et bånd løber ud, putter jeg det i en kasse. Det er svært at have en mening om, hvad der er godt, efter at du har optaget det. Man bliver nødt til at glemme det og derefter se det igennem og se, hvordan man reagerer på det, for det er dér, det er godt”.


Guy Berryman har planer om at optage i hvert fald endnu et år, inden redigerings-processen starter til, hvad der bliver det endelige produkt.

ANNONCE