x

Carpark North går platin

Carpark North går platin

”Vi er helt utroligt glade og stolte og glæder os over, at så mange mennesker kan li' det, vi laver. Det her er drømmen, der går i opfyldelse”, udtaler forsanger Lau Højen om den netop overrakte platinplade (40.000 solgte eksemplarer), som Carpark North har fået får deres selvbetitlede debutalbum.

”Det her giver os mulighed for at lave det, vi helst vil, og så giver det os ro til at få lavet et nyt album. Vi er så småt i gang med at skrive nye sange”, forsætter Højen, der dannede Carpark North med Morten Thohauge og Søren Balsner for fire år siden.

”Det her er endnu en bevis for, at det godt kan betale sig at lave nye danske album, og at den danske rock lever og har det endog rigtigt godt. Publikum er mere interesseret og glade for ny dansk musik, end de har været længe, og der er åbenbart stadig folk, der mener, at man skal købe sine plader i stedet for at stjæle dem via nettet - det er dejligt. Det gør, at vi kan udgive flere nye navne i fremtiden”, udtaler Jakob Sørensen fra pladeselskabet bag Carpark North – Medley Records.

Debutalbummet fra Carpark North bliver udsendt i resten af Skandinavien til oktober, og det bliver også til optrædener i Sverige og Norge samt yderligere koncerter i Danmark.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA