Nyhed

Johnson på vej med nyt lort

Rapperen er aktuel med ny single og udsender albummet "Alt Mit Shit..." til efteråret

Ugens Uundgåelige på P3 kommer i denne uge fra Marc Johnson, der er aktuel med singlen "Bawler Hele Dagen". Den er samtidig en foreløber for et nyt album, der forventes at blive udsendt i begyndelsen af efteråret. Det kommende album får titlen "Alt Mit Shit...".

Dermed er Johnson altså ved at være klar med en opfølger til albummet "Det Passer", der for tre år siden gav rapperen et gennembrud med både DMA-og Zulu-priser samt et salg på 20.000 eksemplarer.

I første omgang handler det dog om den nye single, hvor Johnson endnu engang taler skrald og spiller smart - eller bawler, hvilket han forklarer som "at en person, der har god stil og masser af penge bruger løs af dem og hele tiden imponerer!"


Den nye single kan høres på P3, og albummet lander til efteråret.

ANNONCE