Nyhed

Flere Koncerter med Bikstok Røgsystem

Eaggerman, Blæs Bukki og Pharfar spiller i Århus, København og Odense i september

I januar besluttede Eaggerman, Blæs Bukki og Pharfar alias Bikstok Røgsystem, at deres pause fra livescenen måtte være slut og gav samme måned en koncert i Store Vega. En koncert, der fik fire stjerner i nærværende medie.

Siden annoncerede Danmarks Smukkeste Festival, at den genopståede dancehall-trio også ville give Skanderborg-publikummet et genhør med hits som ”Cigar”, ”Fabrik”, ”DKs koner” og ”Radio”, numre, der sammen med resten af debutalbummet “Over Stok og Sten” sikrede trioen et kæmpe gennembrud, P3 Priser, Steppeulve, Danish Music Awards og Danish DJ Awards

Nu kan de fans, der ikke befinder sig på årets festival i Skanderborg, så glæde sig over, at Eaggerman, Blæs Bukki og Pharfar også lægger vejen forbi Ridehuset i Århus, Store Vega i København, og Posten i Odense følgende dage i september:

4. september, Ridehuset, Århus (Forsalg GAFFABillet)
11. september, Store Vega, København (Forsalg www.billetlugen.dk)
12. september, Posten, Odense (Forsalg www.fyensbilletten.dk)

Forsalget starter på mandag den 15. juni.

ANNONCE