Ny limited edition T-shirt designet af Pete Townshend og Roger Daltrey skal samle penge til kræftforskning
"Signature series: Edition 27" er The Whos personlige bidrag til Hard Rocks velgørenhedsprojekt, hvor en lang række kunstnere kreerer et særligt værk, der så trykkes på T-shirts, og sælges til fans verden over. Salget støtter et projekt efter kunstnerens ønske, og i tilfældet The Who er det kræftforskningscentret "Hope of City," der får glæde af overskuddet.
Blandt andre kunstnere, der deltager i Hard Rocks velgørenhedsprojekt er Bruce Springsteen, Bono, Jon Bon Jovi, Shakira, Clapton og John Lennon.
The Who har generelt meget til overs for de kræftramte. Til marts fremfører de deres rockopera "Quadrophenia" til organisationen Teenage Cancer Trusts tiårs jubilæumsevent. Who har spillet til Cancer Trust arrangementerne siden starten i 2000, og det var faktisk forsanger Roger Daltrey, der i sin tid fik ideen til støttearrangementet.
"Roger og jeg har en lang historie i Hard Rock-regi, og det er en ære at deltage sammen med nogle af verdens største musikere for en vigtig sag", siger Pete Townshend. "Det er fantastisk, at vores designs kan være med til at redde liv"
Pete var for mere end tredive år siden med til at starte verdens største samling af musik-memorabilia. Det skete, da han fulgte i Claptons fodspor og donerede sin guitar til Hard Rock Café. "Min er lige så god som hans, hilsen Pete" skrev guitaristen dengang i det vedlagte brev. I dag er guitaren en del af samlingen, der kan opleves på Hard Rocks 130 caféer verden over.