x

Lenny Kravitz til Forum med nyt album i ryggen

Lenny Kravitz til Forum med nyt album i ryggen

Retro-rockeren Lenny Kravitz udgiver i forsommeren sit næste album, opfølgeren til 2001-udgivelsen "Lenny". Albummet bliver det syvende studiealbum i rækken, der startede med "Let Love Rule" tilbage i 1989, og får titlen "Baptism". I kølvandet på udgivelsen tager Kravitz på turné, der bl.a. bringer ham til Forum i København 2. juni. Samme sted kunne man i øvrigt opleve ham i maj 2002, hvor der var fuldt hus.

Kravitz udtalte sidste efterår til mtv.com, at det nye album bliver funky rock’n’roll, og som sædvanlig med ham selv på stort set alle instrumenter og som producer, men det bliver ifølge Kravitz selv alligevel en anderledes lyd end vanligt.

Billetsalget starter på mandag 16. februar. Billetter kan købes hos Billetmaskinen i SexBeat Records, København eller i alle landets TDC-butikker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA