x

Baby Dee taler om sit nye album

Baby Dee taler om sit nye album

I forbindelse med Baby Dees to koncerter i Danmark besøgte GAFFAs skribent Lars Siersbæk Nilsson den 56-årige transseksuelle sanger og harpists i et rækkehus i Sydhavnen. Her fortæller hun om inspirationskilderne på hendes nye album, om at klatre i træer og nogle af sine kollaborationer med kunstnere som David Tibet (Current 93), Antony And The Johnsons, Will Oldham (Bonnie Prince Billy) og Marc Almond.

- Det eneste, jeg gjorde, var at skrive sangene, synge dem og spille klaver. Så hele processen var ude af mine hænder, og det nød jeg, for jeg er dronningen af selvhad og bryder mig egentlig slet ikke om at høre mine egne numre. Og det var lidt det samme denne gang. Jeg skrev sangene på et mærkeligt tidspunkt i mit liv, fortæller Baby Dee i interviewet. Du kan læse Baby Dee: Der er  rødkælk på pladen her.

Baby Dee udgav tidligere på måneden sit syvende album "A Book Of Songs For Anne Marie". Den seksuelt oprørske musikalske tradition, som Baby Dee tager sit udgangspunkt i, er ingenlunde et nyt fænomen. I hvert fald tilbage til tiden omkring Andy Warhol's The Factory har kunstnere som Candy Darling og Klaus Nomi levet deres liv og udøvet deres værk – to til tider meget vanskeligt differentierbare ting - i New Yorks undergrund. Alligevel var det ikke før årtusindeskiftet, hvor kunstnere som Rufus Wainwright og Antony And The Johnsons gjorde deres entré, at scenen eksploderede og blev gjort til hvermandseje.

Du kan også finde en anmeldelse af hendes koncert på Litteraturhaus fra i søndags.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA