Nyhed

Roskilde Festival navngiver flere acts

Der er netop offentliggjort to nye navne til Pavilion Junior i form af Rising og Thee Attacks

Traditionen tro ligger fokus på Pavilion Junior-scenen hos upcoming bands, der skal varme publikum op, inden Orange Scene for alvor skyder ballet i gang, og nu føjes der to nye navne til plakaten. Denne gang drejer det sig om to danske rocknavne, Rising og Thee Attacks (billedet), der begge skulle være opgaven voksen. 

Surf-/tresserrockerne Thee Attacks er aktuelle med deres debutalbum "That's Mister Attack To You" allerede i næste uge, mandag den 12. april, og vil man gerne tjekke drengene ud, inden de træder ind på Pavilion Junior, holder de release-party for udspillet på fredag den 15. april i Pumpehuset, København. De kan også opleves på Spot Festival i Århus til maj.

Rising har indtil videre kun en ep som udgivet bagkatalog, men Roskildes bookere har taget gruppen til sig, og roser dem for deres blanding af psykedelisk metal og hardrock, der har hentet inspiration i navne som Black Sabbath og Mastodon.


Der loves flere navne til Pavilion Junior allerede i morgen.

ANNONCE