Nyhed

Poeter hylder CV Jørgensen med koncert

Trubadurens tresårsdag markeres af sangskrivere fra hele landet

Den 9. maj fylder hele Danmarks C.V. Jørgensen 60 år. Det er en rund fødselsdag af de helt store, og det markerer en serie danske sangskrivere, anført af Per Kristensen og Peter H. Olesen, nu med en koncert, hvor de fremfører Jørgensens sange i egen fortolkning.

Sangskriverne tæller blandt andre også Jonas Dissing, Sara Grabow og T.S. Høeg, og selve musikken leveres af trioen Og Hvad Er Klokken, der i dagens anledning udvides med et Hammond-orgel, spillet af Dan Hemmer.

Fødselsdagen afholdes på Huset i Magstræde, der også kan fejre rundt i år. Huset halter dog lidt efter CV Jørgensen – det har kun eksisteret i 40 år.

Sangskriverne er ikke de eneste, der har valgt at hylde mesteren på hans tresårsdag. En serie bands og soloartister udgiver 3. maj "12 Bud på CV", der ligeledes er artisternes egne fortolkninger af trubadurens poesi.


Koncerten starter 9. maj kl. 20.00 (dørene til Musikcaféen åbnes kl. 19.30)

Entré: 100 kr.

Følgende sangskrivere spiller til koncerten på Musikcaféen:

Butzback
Jonas Dissing
Karin Ørum
Lars Hybel
Mads Wæhrens
Marie-Louise Munck & Troels Bech
Nanna
Solveig Sandnes og Disa (Er De Sjældne)
Per Kristensen
Peter H. Olesen og Michael Lund (De Efterladte)
Sara Grabow
T.S. Høeg
Kristoffer Munck Mortensen (Mellemblond)


ANNONCE