Nyhed

Rasmus Seebach tager på efterårsturné

Den populære sanger sætter til september gang i en to måneder lang turné

For lige at bevise at han kan andet end at sælge cd'er i pallelæs og blive råspillet i radioen, så tager Rasmus Seebach til september ud på en to måneder lang turné, hvor han vil byde på materiale fra det debutalbum, der nu har indhentet ham fire platinplader.

Seebach har allerede været på en turné i år, der kørte i februar måned. Men siden da er han blot blevet et større og større navn, og på den kommende turné rammer han hele 16 byer. Der er turnéstart i Holstebro, og herefter kører bussen gennem primært Jylland, indtil turnéen afsluttes 30. oktober.

Forsalget til de 16 koncerter starter mandag 7. juni, og Rasmus Seebach kan opleves på følgende datoer:

17/9 Musikteatret, Holstebro
18/9 Tobakken, Esbjerg

24/9 Vendelbohus, Hjørring
25/9 KB-hallen, København

1/10 TBA
2/10 Gimle, Roskilde

8/10 Horsens Ny Teater, Horsens
9/10 Jysk Musikhus, Silkeborg

14/10 Kolding Teater, Kolding
15/10 Portalen, Greve
16/10 Gjethuset, Frederiksværk

22/10 Messecenter, Herning
23/10 Kulturværftet, Helsingør

28/10 Værket Randers
29/10 Musikhuset, Århus
30/10 Torvehallerne, Vejle


ANNONCE