Nyhed

Ibrahim Electric udsender nyt

Bandet er både klar med et album og en turné til november

Den energiske og eksperimenterende danske trio Ibrahim Electric er til november klar med deres sjette album, der bærer titlen "Royal Air Maroc". Udgivelsen følges på med en turné, der i november og december rammer otte danske byer.

Ibrahim Electric består af tre store kapaciteter indenfor dansk musik, nærmere betegnet guitarist Niclas Knudsen, trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen. Alle har de skabt sig et navn på den danske og internationale musikscene, både i egne projekter og som musikere i forskellige bands.

I 2002 dannede de Ibrahim Electric og to år senere kom debutpladen. Efterfølgende er kommet en skive om året, så tiden mellem "Brothers Of Utopia" fra 2008 og så "Royal Air Maroc" markerer faktisk bandets længste udgivelsespause.


Albummet lander 8. november, og efterfølgende kan man opleve bandet på følgende datoer:

18/11 @ Tapperiet, Køge
19/11 @ Gimle, Roskilde

25/11 @ Paletten, Viborg
26/11 @ Sønderborghus, Sønderborg
27/11 @ Studenterhuset, Aalborg

02/12 @ Train, Århus
03/12 @ Dexter, Odense
04/12 @ Lille Vega, København

ANNONCE