Nyhed

Bon Iver udgiver nyt

Justin Vernon har ti nye sange klar, der skal udsendes til juni

Siden udgivelsen af debutalbummet "For Emma, Forever Ago" er der kommet en ep fra Bon Iver samt en stribe kollaborationer, men nu er tiden endelig kommet til en regulær opfølger, der ifølge Rolling Stone vil blive udsendt til juni.

Det amerikanske magasin har talt med Justin Vernon, der kan fortælle, at han er gået til sit andet album på en helt ny måde. Hvor debutpladen blev skrevet alene i en hytte i Wisoconsin, har sangskriveren denne gang fokuseret mere på at lave et album sammen med en række musikere, der inkluderer navne som Colin Stetson (Tom Waits/Arcade Fire) og Greg Leisz (Bill Frissell/Linda Rondstadt).

"Et eller andet sted undervejs havde jeg glemt, hvordan man skrev sange. Jeg kunne ikke gøre det med en guitar længere. Det skere bare ikke. Så jeg hentede en masse mennesker ind for at ændre min stemme - ikke min sangstemme, men min rolle som afsenderen i dette projekt":


Resultatet er ti ny sange, der udsendes til juni. Det rygtes at det kommende album vil få titlen "Letters For Marvin", og i artiklen fremhæves sangene "Perth" (inspireret af en foryngende oplevelse i Australien), "Minnesota Wisconsin" (en heavy metal-sang, der lyder som om den var fra tiden omkring den amerikanske borgerkrig) og afslutningsnummeret "Beth/Rest".

ANNONCE