Nyhed

Pearl Jam sætter hitlisterekord

Med 5 debuterende plader på Billboard top 200, slår Pearl Jam alle tidligere rekorder.

For første gang i historien, har et band fået mere end to udgivelser ind på den amerikanske Billboard album top 200 salgsliste, i udgivelsernes debuterende uge - Pearl Jam har i denne uge hele fem af slagsen inde på hitlisten.

D. 26. september udgav Pearl Jam 25, af de 26 planlagte, dobbelte livealbums fra deres netop overståede europæiske turné - kun koncerten fra Roskilde Festival blev ikke udgivet. Livepladerne blev allerede gjort tilgængelige fra bandets fanhjemmesider, www.tenclub.net og www.pearljam.com, d. 5. September, og grunden til at Pearl Jam oprindeligt ville udgive de 26 dobbeltalbums, var da også at mange fans betalte overpriser for dårlige bootleg optagelser af bandets koncerter - men ingen havde vist forventet så stor respons på projektet.


"Salgstallene på Pearl Jams livealbums er langt bedre end vi havde forventet. Nogen mente at vi tog en chance, ved at udgive så mange titler på samme tid, men kvaliteten af optagelserne viser at vi traf den rigtige beslutning" lyder det fra Pearl Jams pladeselskab.


Fra mange sider af musikbranchen får Pearl Jam respekt for deres mod, og den status bandet nødvendigvis får. Her på GAFFA Online vil vi da også gerne give Pearl Jam et klap på skulderen --God gået drenge. Hvis bare en promille af kunstnere og pladeselskaber besad samme mod som jer, og jeres pladeselskab Sony, ville musikbranchen måske ikke være så forudsigelig som den er blevet.

Pearl Jam debuterede på Billboard top 200 på følgende måde: (koncertnummer i parentes)


Nr. 103 - Katowice, Poland (16)

Nr. 125 - Milan, Italy (20)


Nr. 134 - Verona, Italy (19)

Nr. 137 - London, England (5)

Nr. 175 - Hamburg, Germany (23)


Udover rekorden med fem debuterende plader på Billboard 200 samtidig, er det også første gang, at nogen har mere end et livealbum på hitlisten.


ANNONCE