Nyhed

Tag til Mademoistella Støttefest

The Eclectic Moniker og Emma Acs er nogle af de navne, man kan opleve til festen

I forbindelse med en eventuel lukning af den københavnske vintagebutik Mademoistella i Jægersborggade har venner af butiksejeren, Stella Gelardi Malfilâtre, stablet en støttefest på benene. Festen finder sted i Huset i Magstræde på onsdag og vil byde på masser af livemusik.

Sammen med navne som Scarlet Chives og Emma Acs vil The Eclectic Moniker (billedet), som netop har vundet Karrierekanonen, CODY, Let Me Play Your Guitar og Shanghai Lulu lægge vejen forbi festen. Desuden vil blandt andre Rune Hedeman, Good Cop/Good Cop aka Silas Bjerregaard (Turboweekend) og Mikkel Holtoug stå for dj-sessions. 

Stella Gelardi Malfilâtre har tidligere arbejdet som make-up artist, men åbnede Mademoistella i Jægersborggade, fordi hun i flere år havde drømt om at have sit eget lille univers i form af en butik. Desuden har nogen sikkert hørt om Mademoistella i forbindelse med Vegas gratis torsdagsklub Mademoistella & Cille sessions, som hun er med til at arrangere.


Mademoistella Støttefest finder sted på onsdag den 18. maj klokken 20.00 i Huset i Magstræde i København, og det koster 100 kroner i entré. 

Læs mere om arrangementet på facebook.

 


ANNONCE