Nyhed

Jennifer Lopez er klar med ny single

“Get Right” bliver forsmag på det kommende album.

I disse dage bliver Jennifer Lopezs nye single frigivet til en række udvalgte radiostationer i USA, og dette bliver formentlig starten på et år, hvor vi kommer til at høre meget mere til latino-nymfen, som nærmest har lagt skuespillerkarrieren på hylden til fordel for musikken.

Med et salg på over 35 millioner plader har Jennifer Lopez et godt fundament at dyrke sin videre succes på, og mon ikke det nye album ”Rebirth”, som udkommer 28. februar, får dette tal til at stige betydeligt?

Ifølge femalefirst.co.uk medvirker Jennifer Lopezs 11 årige steddatter på backing vokal. Barnets far – Marc Anthony – er gift med Jennifer Lopez, som nu har tre ægteskaber bag sig. Marc Anthony, der ligesom Jennifer Lopezs også har været aktiv i filmbranchen, medvirker som producer på ”Rebirth”.


Jennifer Lopez

ANNONCE