x

Kristian Leth gifter folkemusikere og symfonikere

Kristian Leth gifter folkemusikere og symfonikere

I aften møder folkemusikken den symfoniske musik, når Dreamers Circus og Sjællands Symfoniorkester giver koncert i Dronningesalen i Den Sorte Diamant.

Koncerten, der er døbt 60 Minutes Of Dreams, er den anden i rækken af Sjællands Symfoniorkesters nye koncertformat 60 Minutes, hvor de inviterer andre kunstnere til at spille med sig og dermed skabe nye spændende udtryk.

Ved aftenens koncert fungerer folkemusik-gruppen Dreamers Cirucus således som solist, og til at hjælpe gruppen med at finde ud af, hvilket ben folkemusik-gruppen kunstnerisk skal stå på over for det store symfoniorkester, har de fået assistance af William Blakes-mand m. m. Kristian Leth, der har haft rollen som instruktør.

Der vil både blive spillet musik af Dreamers Circus selv, men også Arvo Pärt og Mozart vil blive taget under spændende behandling af den umage og spændende konstellation.

Dreamers Circus og Sjællands Symfoniorkester har givet koncerter siden den 9. november. Forud for aftenes klimaks i Den Sorte Diamant fangede GAFFA Kristian Leth til en snak om den store udfordring, det er at få to musikalske verdner til at mødes, og den kunstneriske ambition der ligger bag.

Billetter til aftenens koncert, der løber af stablen kl. 19:30 formidles via GAFFA Live.

En form for instruktør

Hvad er din rolle i 60 Minutes Of Dreams?

– Jeg er en form for instruktør. Det er en mellemting mellem to ting. Vi har en gruppe der hedder Dreamers Circus, og så har vi en gruppe der hedder Sjællands Symfoniorkester. Dreamers Circus skulle finde ud af, hvad det var, de ville med den koncert. Der har min rolle været at arbejde med, hvad for et udtryk det var, de gerne ville have, og så simpelthen prøve at finde frem til det rent kunstneriske udtryk. Det har sådan set mest bestået i at hjælpe dem med at være allermest ærlige overfor sig selv.

Det er måske godt at få en ekstra mand med, når man er oppe imod et helt symfoniorkester?

– I høj grad. Et symfoniorkester er lidt ligesom en kæmpestor drage, som man står overfor. Så har man fået at vide, at man på en eller anden måde skal tæmme eller besejre den, men man har ikke rigtig belæg for at gøre det på nogen som helst måde. Det er altså 50 mand, eller hvor mange det nu er, der stirrer på en. At stå overfor et symfoniorkester er rimelig intimiderende, kan man sige. Man er måske vant til at stå over for nogle andre musikere, men ikke 50 ad gangen, og så er det nogle mennesker, der har brugt hele deres liv på at lære at spille et instrument og derfor har en meget meget god teknik. Det handler i den situation om at turde være musiker og turde at være ærlig.

Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA