Nyhed

Spiritualized udgiver nyt album

Den engelske gruppe udgiver sit syvende album "Sweet Heart Sweet Light" til marts

Spiritualized udgiver sit nye album "Sweet Heart Sweet Light" den 19. marts 2012 på cd, vinyl og digitalt. Albummet er indspillet over de sidste to år i Wales, LA og Reykjavik og mikset i frontfigur og kreativ primus motor, Jason Pierce alias J. Spacemans eget hjem.

"Sweet Heart Sweet Light" er Spiritualized syvende album og følger dermed op på "Songs in A&E" fra 2008.

"Når du lave et album, er det nødt til at være den allervigtigste ting i din verden. Denne gang ønskede jeg at lave noget som omfattede alt det jeg elsker i rock'n'roll-musik. Det har alt fra Brötzmann og Berry helt frem til Dennis og Brian Wilson. Jeg er besat af musik og den måde man sætter det sammen på, og jeg tror ikke på, at der er nogen regler," udtaler J. Spaceman i forbindelse med den kommende udgivelse.


Spiritualized er måske bedst kendt for albummet "Ladies And Gentlemen We Are Floating In Space" fra 1997, der det år blev kåret til årets album af det britiske magasin NME.

Tracklist for "Sweet Heart Sweet Light":

01 Hey Jane
02 Little Girl
03 Get What You
04 Too Late
05 Heading for the Top
06 Freedom
07 I Am What I Am
08 Mary
09 Life Is a Problem 
10 So Long You Pretty Things


Se og hør Spitualized spille nummeret "Hey Jane" fra det kommende album ved The Other Voices-festivalen:

ANNONCE