x

Nyt fra Fever Ray

Nyt fra Fever Ray

Svenske Karin Dreijer Andersson markerede sig først sammen med sin bror i altid maskeklædte The Knife og siden som solist under pseudonymet Fever Ray. Og nu kan du høre et nyt nummer fra sangerinden, idet hendes bidrag til en ny støtteplade er lækket online.

Nummeret med den passende titel "No Face" vil være at finde på pladen "We are the Works in Progress",  som er kompileret af Blonde Redhead og skal rejse penge til ofrene for det forløbne års tsunami i Japan. Sangen er egentlig skrevet til Andreas Nilssons teaterudgave af Ingmar Bergmans "Vargtimmen" fra '68, forlyder det på Fever Rays hjemmeside. Nilsson har tidligere instrueret musikvideoer for The Knife, som iøvrigt også har varslet nyt i 2012.

Støttepladen, som også indeholder bidrag fra navne som Deerhunter, Broadcast, John Mause og Blonde Redhead, udkommer digitalt den 9. januar og siden - den 7. februar - som dobbelt-lp, der kan bestilles her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA