Nyhed

VibraCrunch nærmer sig

26. august igen gratis festival i Malmö med bl.a. Heavy Trash, The Raveonettes og gendannet 18th Dye

26. august kl. 17-01 afholder pladeselskabet Crunchy Frog den syvende VibraCrunch-festival i Malmö, i år i Mölleparken, med cremen af ny dansk og svensk rock og det, der ligner - og så et par amerikanere. Festivalen er i øvrigt en del af Malmöfestivalen, som i år kan fejre sit 21. år.

Blandt de mange optrædende er det værd at fremhæve den dansk/tyske støjrocktrio 18th Dye (billedet), der var blandt de toneangivende alternative danske bands i 90'erne, men blev opløst i 1996 og er blevet gendannet for indtil videre denne ene koncert, selvom de ikke vil afvise et yderligere samarbejde.

Et af de andre markante navne er den amerikanske duo Heavy Trash med hyperaktive Jon Spencer (Blues Explosion) og Matt Verta-Ray (eks-Madder Rose m.fl.) De øvrige er The Raveonettes, The Mopeds, epo-555, South Ambulance, Figurines, Tublenco, Death To Frank Ziyanak og Bazookahosen.


Som sædvanlig er der gratis adgang til VibraCrunch.



Læs mere om VibraCrunch hos Crunchy Frog

ANNONCE