Nyhed

Portishead-dj gæster Århus

DJ Andy Smith vender plader på Fabriken den 12. november

DJ Andy Smith kommer forbi landet i forbindelse med udgivelsen af det tredje album i serien af Dokument-albums ”Document III”. Som eneste sted i Danmark vil han vende plader på Fabriken i Århus lørdag den 12. november.

Andy Smith har blandt andet været tour-dj for den navnkundige triphop-gruppe Portishead, og han har også delt scene med The Fugees og Republica.

Med sine udvalg af beats og tracks hentet fra blandt andet The Kinks, Black Sabbath og Dandy Livingstone har Andy Smith etableret sig som en af de mest fremtrædende og innovative hiphop break-dj’s.


Andy Smiths hjemmeside

ANNONCE