x

Ny video fra Lars & The Hands Of Light

Ny video fra Lars & The Hands Of Light

Den 29. april udsender Lars and The Hands of Light deres andet album "Baby, We Could Die Tomorrow" og i venten på denne begivenhed udsender bandet nu viden til albummets første internationale single "Time To Glow". 

Videoen er instrueret og sat i scene af Anders Bigum, og det nye album er produceret af Lars Vognstrup med hjælp fra Kristian Mondrup (Kala OK). 

Debutalbummet "The Looking Glass" fra 2010, og især singlerne "Me Me Me" og "Hey, My Love, Hey Love!", havde stor gennemslagskraft både her til lands og i udlandet. "Hey, My Love …" var Ugens Uundgåelige på P3, og Lars and the Hands of Light blev nomineret til P3 Guld, mens det især var "Me Me Me", der banede vejen for gruppens gennembrud i Frankrig, Benelux og Tyskland.

Den danske førstesingle fra "Baby, We Could Die Tomorrow", "End of Summer", lå i rotation på P6 og P4 i efteråret og vinteren 2012/2013, og singlen "Kiss You In The Doorway" har siden februar ligget i rotation på P3 og P6. 

Du kan se videoen til "Time To Glow" lige her:

Lars and The Hands of Light kan opleves i København, Aarhus og Aalborg i maj og juni. 

Bandet kan også opleves på festivaler som Alive og Øresundsfestivalen.

Koncert datoerne ser foreløbig således ud:

26/4 Bakken – Release fest

11/5 Öresundsfestivalen, Malmö

31/5 Studenterhuset, Aalborg

1/6 Radar, Aarhus

16/8 Alive Festival, Thy


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA