x

Er De Sjældne klar med nyt

Er De Sjældne klar med nyt

I 2009 udgav digteren Lone Hørslev og den tidligere Lovebites-sangerinde Solvejg Sandnes under det fælles alias Er De Sjældne albummet "Lyserød Lyseblå Beige".

Projektet blev pænt modtaget og sendte makkerne på landevejen, hvor de blandt andet varmede op for Peter Sommer og gav koncerter på Spot Festival og Fanø Free Folk Festival. 

Siden har Hørslev været aktiv med blandt andet Mouritz/Hørslev-projektet, men nu er Er De Sjældne altså klar til at bryde de fire års albumtavshed.

Det sker med sangen "Rapunsel & Prinsen", der er en singleforløber for det kommende album med den pragtfulde titel "At kalde sit hår for vredt", som udkommer til efteråret.

Det nye nummer "Rapunsel og prinsen" er baseret på Hørslevs digt "Giftige blomster og bær" fra digtsamlingen "Jeg ved ikke om den slags tanker er normale" (2010), og ledsages af en video skabt af Cecilia Westerberg.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA