x

Lars and the Hands of Light på Danmarksturné

Lars and the Hands of Light på Danmarksturné

Til efteråret turnerer Lars & The Hands of Light Danmark, med fem koncerter rundt omkring i landet. Tidligere på året udkom deres andet album, "Baby, We Could Die Tomorrow", opfølgeren til debuten "The Looking Glass" fra 2010.

Pladen fik fire stjerner og rosende ord fra GAFFAs Ole Rosenstand Svidt, især for det fængende sammenspil mellem bror og søster i form af frontvokalerne, men også for det rutinerede band og produktionen: "En groovy basgang her, et funky guitarriff dér, fængende synthtemaer i in- og outroer og mellemspil, heftigt slagtøj i et omkvæd og temposkift i flere sange, både i forbindelse med omkvæd og breaks," lød det blandt andet.

Siden pladen kom på gaden, har singlerne "How Much We Feel", "Time To Glow" og "Kiss You In The Doorway" roteret i æteren.

I front for bandet står Lars "I Lommen" Vognstrup og hans søster Line. Lars har en alsidig musikalsk baggrund, blandt andet som sanger i metalbandet Raunchy, og korsanger/rapper/guitarist i Junior Senior, men turnerer nu med sine Hands of Light.

Lars and The Hands of Lights turnédatoer:

13. september, Aalborg: Aalborg Universitet (lukket arrangement)
21. september, København: Stengade
28. september, Herning: Fermaten
15. november, Randers: Von Hatten
16. november, Odense: Studenterhuset

Billetsalget er i gang via spillestedernes hjemmesider


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA