Nyhed

Vandt du Mikael Simpson?

Det i spænding ventede tredje album ”Stille & Uroligt” og vinylsingler var på højkant

Billede: Søren Solkær Starbird

Det vælter ikke ligefrem med pladeudgivelser her i sommeren, men lidt kommer der da, og en af de mest ventede danske udgivelser her i den musikalske agurketid er Mikael Simpsons tredje studiealbum ”Stille & Uroligt”, som var på gaden mandag den 24. juli. Et album, der følger op på det stærkt roste ”De Ti Skud” (2004), der blev overdynget med anmelderroser og priser og nu har solgt over 10.000 eksemplarer og dermed er blevet Simpsons helt store gennembrud.

Der er tale om et fornemt album, der lægger sig i klar forlængelse af ”De Ti Skud” med en blanding af tidløs sangskrivning og elektronika – og melankolske sange, hvor singleforløberen ”Hvor End Du Er” er en god indikator for resten af indholdet. Og tekstmæssigt har Simpson også denne gang masser af guldkorn i ærmet. For eksempel linjen ”Jeg har ikke styr på lortet / Jeg har lort på styret”. Men det lyder nu trods alt til, at han har ganske godt styr på sine virkemidler.


Tidligere har Simpson meldt ud, at det nye album skulle være mere en bandplade end hans to første cd’er, men sådan gik det altså ikke. Han har selv givet følgende forklaring til GAFFA i vores julinummer:

– Jeg må indrømme, at jeg skal slappe mere af med hensyn til at bestemme, hvad folk skal spille. Hvis vi skal lave en plade med Simpson & Sølvstorm (Simpsons band, red.), så skal det helst være lyden af de fem-seks mennesker, der udgør det, frem for mig og nogle meget talentfulde mennesker under diktatur. Man skal høre, at alle kommer til deres ret. Og det har jeg ikke været parat til.

I anledning af det nye album satte vi to håndfulde på højkant i en konkurrence – oven i købet med en ekstrapræmie i form af en vinyludgave af ”Hvor End Du Er”. Alt, du skulle gøre for at deltage, var at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål – og nej, der var ingen valgmuligheder – det er jo en flot præmie. Svaret er: Luksus.


De heldige vindere, som vil modtage præmierne snarest, er som følger. Tillykke!
Lasse Tronhjem
7400 Herning

Benny Thirup
1727 København V

Steen Schønheyder
8000 Århus C


Nina Grøntved
2000 Frederiksberg

Winnie Dehlsen
2665 Vallensbæk Strand

Thomas Haldbæk
2100 København Ø


Vibeke Dahl Egeskov
2400 København NV

Nikolaj Rasmussen
2200 Kbh N

Thomas Pedersen
2100 København Ø


Niclas Chr. Dahl
5270 Odense N.




Mikael Simpsons hjemmeside

ANNONCE