Nyhed

Se Arctic Monkeys optræde live i talkshow

I går fik det britiske band endelig lov til at optræde i Jimmy Kimmel Live, efter at de i sidste uge måtte vige til fordel for Kanye West

I sidste uge gæstede Kanye West og hans massive ego talkshowet Jimmy Kimmel Live, hvor rapperen og værten slikkede sårene efter et mindre skænderi over Twitter. Som altid havde Kanye en del at sige, hvilket betød, at den planlagte optræden med Arctic Monkeys måtte aflyses.

I går kunne det britiske band så langt om længe indtage scenen uden forstyrrelser fra Kanye West, og der er der kommet to ret så gode videoer ud af, som du kan se herunder.

Arctic Monkeys udgav tidligere på efteråret albummet "AM", som har fået en særdeles varm modtagelse verden over. Blandt andet har det indbragt Arctic Monkeys en nominering til den prestigefyldte Mercury Prize for årets album, og så har det tilmed givet Arctic Monkeys æren af at være det første band med fem nummer 1-album på den britiske hitliste. Hos GAFFA var begejstringen også at syne hos anmelder Kristian Bach Petersen, der gav det fem stjerner under overskriften: "Selvsikkert og helstøbt rockalbum fra Sheffields mest prominente knægte."

ANNONCE