Læs første del af GAFFAs maraton-interview med den turnéaktuelle sangskriver
– Jeg interesserer mig for omverdenen, simpelthen. Og for subjektets stilling i forhold til omverdenen. Ordene kommer fra den 69-årige sangskriver og skuespiller Niels Skousen, som skrev sig ind i den danske rockhistorie sammen med Peter Ingemann med "Herfra hvor vi står" i '71 og forlod musikken i 1980 – blot for at gøre eftertrykkeligt comeback med albummet "Dobbeltsyn" på Nikolaj Nørlunds Auditorium-selskab i 2004.
Ovenstående bemærkning falder med eftertryk, en tirsdag eftermiddag i oktober hjemme i Skousens højloftede Østerbro-lejlighed, hvor kaffen er hældt op og snakken faldet på samspillet mellem det personlige og almene i Skousens sangskrivning. I dag indleder Skousen sin efterårsturné under overskriften "Troubadur i tidens strøm" på Godset i Kolding, og GAFFA bringer i den anledning et maraton-interview med den eftertænksomme sangskriver. Anden del bringes i morgen her på GAFFA.dk
Subjektet synger
Hvis man ser på dit tekstunivers, i al fald efter comebacket, synes jeg at man kan observere en vekselvirkning mellem nogle ret personlige tekster og så de, hvor du kommenterer din samtid. Arbejder du bevidst med den dualitet, eller balancegang – eller er det bare sådan, det kommer ud når du skriver?
(Lang pause) På en måde er det et valg; det er et spørgsmål om genrer. Balladen bliver let personlig, ikke? Mens jeg i de mere bluesprægede, rockede ting har en tendens til at gå over i ….noget som måske starter i det personlige, men hvor man alligevel ligesom ser ud af vinduet og kigger på, hvordan ens situation ser ud.
På den sidste plade har det været sådan, at nogle af sangene har skrevet sig selv. Sådan en som "Lyt til din coach"... jeg interesserer mig for omverdenen, simpelthen. Og for subjektets stilling i forhold til omverdenen. Og dermed bliver det også personligt. Men det lyder som om, du synes at der er en stor forskel?... jeg synes selv, det glider lidt over i hinanden...
Nej, jeg synes netop at en del af kvaliteten ligger i sammenskrivningen...
Ja, det skal det være, i rockpoesien. Jeg har faktisk tænkt over netop dét de sidste par gange. En arv fra halvfjerdserne er jo det her lidt objektive syn...at man står på sidelinien og ser ind over tingene, har et kritisk blik på samtiden. Men det kan også tage overhånd, ikke? Jeg synes på en måde det klæder rockmusikken at man trækker sig selv ind, som subjekt. At man - i stedet for at stå som en alvidende fortæller, som det hedder i litteraturen – tager udgangspunkt i sig selv. Men jeg synes godt, at poesien kan opfordre til, at man bare kaster nogle ting ud. "Lyt til din coach"....
- Hvis du ser på for eksempel "Herfra hvor vi står," så er der jo den samme dualitet.....i sådan en sang som "Svært at nå frem" har du både det ene og det andet, ikke? Hvor omkvædet går på een selv...(kaffe, etc.) ...Men jeg kan også godt lide at lave tidsbilleder. "Heksen," eller "Knud Lavard," selvom den nu blev lavet til en bestemt anledning; det var faktisk en bunden opgave. I perioden derefter, hvor jeg lavede mine soloplader, var der mange rent samfundskritiske sange....jeg ved ikke, om du kan huske de album?
Jo, jo...
Sådan en som "Jeg vender mig i sengen" har også jo også blandingen....jeg mener: Den starter med ordene "jeg vender mig i sengen," ikke? Og det samme på "Dobbeltsyn", hvor jeg ikke vender mig i sengen, men kigger ud ad vinduet eller på tv'et og ser hvad der sker. Det er en ramme....
Hvad lægger du egentlig i selve udtrykket "dobbeltsyn"?
Dobbeltsyn...det kan være så meget. Det fornuftige og det ufornuftige, hvad har du lyst til og hvad er du nødt til? Hele dualiteten i vores verden. Som er så stor, som vi støder på alle vegne og som kan være så svær at få til at smelte sammen. Og nogle gange smelter det sammen, andre gange stritter det i to forskellige retninger. Nogen gange er det nødvendigt at tale om abstraktionen for at definere tingene. Og når man sidder og skal skrive noget, skulle det gerne smelte sammen til noget andet.....det er det, jeg forstår ved dobbeltsyn. Og jeg kunne godt lide ordet dobbeltsyn....
Så du taler i virkeligheden om en dualitet på flere planer....både "korsvejen mellem pligt og lyst," som du synger i "Daddy Longleg", men også mellem det konkrete og det abstrakte....
Ja, og også mellem noget, som jeg helst ikke vil bruge...det her med "hjernen versus hjertet" synes jeg er en kedelig dualitet, som vi har tilegnet os. Jeg tror, det er en total abstraktion.....de fleste ting er selvfølgelig abstraktion, vores sprog er en abstraktion, vores måde at se tingene er abstraktion. Men specielt det her med hjernen og hjertet ….. mange tror jo, at det er virkeligt; at følelse og tanke er adskilt. Det er det jo i vores filosofiske system. Men måske slet ikke i virkeligheden. I virkeligheden sidder det jo i kroppen alt sammen.
Man kan også argumentere for, at netop det felt du arbejder i – musikken – er et sted hvor man kan transcendere præcis den dualitet, mellem fornuft og følelse....
Ja, der skulle helst være ting der smelter sammen, når man spiller musik. Det er jo hele glæden ved det. Både at musik og ord smelter sammen, at subjekt og objekt smelter sammen, at man smelter sammen med et publikum. Der er sgu mange ting, der gør sig gældende der....som er det, der fik en til at gå ind i det i første omgang. Fik en til at få lyst til at beskæftige sig med den slags ting.
Den statistiske spændetrøje
Hvis man ser overordnet på de mere samtidskommenterende tekster i din senere produktion, så er det ikke et ubetinget opløftende billede, du tegner af din samtid....er vi efter din opfattelse på dybere vand i dag end for fyrre år siden? Er du bekymret på din samtids vegne?
Ja, men det er sikkert mit temperament. Der stod i min udtalelse fra gymnasiet, at "Niels Skousen har et lyst sind," ha-ha. Og det har jeg i virkeligheden...jeg synes også, der er meget humor mellem linierne i de ting, jeg laver. Men ja, jeg synes på en måde, at det er vanskeligere i dag. At vi er lidt langt ude.
Alle er spændt meget hårdt for, alt er bundet, alt er defineret....der er snart ingen fristeder længere. Fristederne bliver også defineret lige med det samme, alt er markedsført nu, ned til den mindste detalje. Måske fordi det kan markedsføres, måske fordi vi er gået ind i computer-alderen, hvor selv den mindste ting er defineret, ikke? Og det tror jeg gør, at vi mennesker har sat os i en situation, hvor vi faktisk har mindre frihed end vi kunne have.
Men jeg tror også, at der kommer en ungdom som vil genopfinde utopien... ikke for at realisere den, men for at have det frirum for fantasien. Hvor alting ikke er defineret i kasser og regnet ud på forhånd. På en måde kan man sige, at alle de fremskridt, man gør, måderne man gør tingene indenfor EDB, politik og økonomi, æder vores fremtid. De stjæler fremtiden fra os; det er som om, alting vides i forvejen. Mens der i virkeligheden ikke er en kæft som ved noget om, hvad der sker i morgen. Vi ved det simpelthen ikke. "Statistisk set...."....vi er kommet til at leve i en statistisk spændetrøje, synes jeg. Men jeg tror, ungdommen vil reagere mod den spændetrøje....
Nogen vil måske sige, at der er den væsentlige forskel på din generation og ungdommen i dag, at ungdomskulturen er så splittet ad i dag....
Er den det? Ja, det siger man jo. Man må i al fald sige, at der er meget lidt frirum. Så skal du sætte dig helt uden for samfundet; det kunne man for eksempel i tresserne, fordi tingene ikke var så dyre. Du kunne leve på en sten, flytte i kollektiv og dit og dat....i dag er det fantastisk svært. Du kan jo se, hvordan hele Nørrebro og Vesterbro er fyldt med unge familier....de sidder måske med en rimelig husleje - men de skal have deres uddannelse, de skal have deres lønninger, de skal ind i middelklassen. I virkeligheden er de ret hårdt spændt for, og der er ikke andet end weekender og ferierne tilbage....
Men hvor observerer du den reaktion, du siger at du ser tegn på hos ungdommen?
Jeg tror bare den vil komme, for jeg tror ikke at det er holdbart at et samfund binder sine individer så fast. Det kommer jo altid i bølger...og den dér "boheme-vibe" vil altid komme igen, tror jeg. Vores samfund har den der kæmpe middelklasse; så er der en lille overklasse – og så er der en efterhånden ret stor underklasse, som er faldet ud. Og alle er bange for at falde ud af middelklassen og ned i den underklasse, som har det vildt svært, ikke? De kan da leve, de kan gå i Netto og Aldi og købe til dagen og vejen. Billige ting. Men det er meget svært at komme tilbage i middelklassen, når man først er røget ud.
Niels Skousen trio indledes efterårsturnéen "Troubadur i tidens strøm" på Godset i Kolding i aften den 23. oktober. Herefter besøger sangskriveren følgende danske byer:
24/10 - Underværket, Randers
25/10 - Musikrampen, Silkeborg
26/10 - Dexter, Odense
31/10 - Paletten, Viborg / med band
1/11 - Slagelse Musikhus / med band
2/11 - Studie 2, DR Byen, København / med band
6/11 - Borgerforeningen, Svendborg
7/11 - Det Bruunske Pakhus, Fredericia
9/11- Bygningen, Køge
29/11 - Musikcaféen i Gørlev
Find billetter via spillestedernes hjemmesider og GAFFA Live.
