Nyhed

Savage Rose tager på turné

Annisette og bandet forventes at udgive nyt album i første halvdel af 2014 og drager i den forbindelse på danmarksturné

Savage Rose er lige nu på vej i studiet for at indspille et nyt album, som forventes ude engang i første halvdel af 2014, og i den forbindelse drager Annisette og bandet på Danmarksturné, hvor man kan opleve dem til seks forskellige koncerter landet rundt. Du kan se den komplette tour-plan herunder. 

Savage Rose blev dannet tilbage i 1967 af medlemmerne Thomas Koppel, Anders Koppel, Alex Riel, Jens Rugsted, Flemming Ostermann og Annisette Koppel. I 2006 gik Thomas Koppel bort, men de resterende medlemmer har på trods af tabet vist, at der stadig er liv i gruppen.

Det har de blandt andet gjort med de to album "Universal Daughter" fra 2007 og "Love And Freedom" fra 2012. I forbindelse med udgivelsen af sidstnævnte album mødte GAFFA Annisette til en snak om et langt og begivenhedsrigt liv. Du kan læse hele interviewet her.


Man kan opleve Savage Rose på følgende steder i april 2014:

Torsdag den 17. april – VoxHall, Aarhus

Fredag den 18. april – Sønderborghus, Sønderborg


Lørdag den 19. april – Posten, Odense

Torsdag den 24. april – Folkets Hus, Struer

Fredag den 25. april – Godset, Kolding


Lørdag den 26. april – Store Vega, København

Forsalget starter i dag kl. 10.00 via de respektive spillesteders hjemmesider.

ANNONCE