Nyhed

Lana Del Rey er fanget i mørket

Den amerikanske sangerinde fortæller om det kommende album

I december sidste år afslørede den 27-årige Lana Del Rey, at hun kommer med et nyt album i år, der har fået titlen "Ultraviolence." Nu fortæller den amerikanske sangerinde, der slog igennem med singlen "Video Games" i 2011, at hendes nye album bliver endnu mere mørkt og tungsindigt end de to foregående udspil "Lana Del Ray AKA Elizabeth Grant" (2010) og gennembruddet "Born To Die" (2012). 

I forbindelse med en Q&A (questions and answers) på sangerindens Twitter-konto kunne fans få besvaret deres spørgsmål, og her nævnte Lana Del Rey blandt andet, på spørgsmål om det kommende udspil, at: "Det helt fantastisk! Mørkere end det første album, så mørkt at det faktisk er forkert og ikke-lyttervenligt. Men jeg elsker det!". Den smukke amerikaner går altså skridtet videre i sammensmeltningen af pop og triphop tilsat lyrik fra den dybeste skuffe af eksistentialismen.

Lana Del Rey bevægede sig for nylig ind i den mere farverige del af mørket, da hun stod for én af sangene til den kommende Disneyfilm "Maleficent", der også er en af de mere tunge børnefilm. 


Hør "Once Upon A Dream" - titelsangen - fra filmen sunget af Lana Del Rey her:

ANNONCE