10-retters menu bygget op om det ikoniske album ser dagens lys
Mon det her bliver den nye tendens inden for fusionen af forskellige kunstarter: gastromoniske oplevelser baseret på ikoniske musikalske værker? I så fald har en amerikansk køkkenchef trådt i pionerstilling med en såkaldt tastingmenu bestående af 10 små retter, hver især som en gastronomisk repræsentation af hvert nummer på Radioheads fjerde album "Kid A" fra 2000. Hvordan den amerikanske kok Kyle Hanley, fra Michigan, vil transformere oplevelser fra høresansen til smagssansen, bliver dog kun muligt at opleve for 36 mennesker, idet menuen er en engangsforestilling med en pris på ca. 700,-.
Tænker du på ruculasalat, sous vide-æg, salami, croutoner, sprød pancetta, røget sherry-vineddike og kapers-støv, når du hører det dansable nummer "Idiothéque"? Det gør den amerikanske køkkenchef i hvert fald, da det er, hvad han har sammensat som den ottende ret på menuen. Er du interesseret i, hvordan åbningsnummeret "Everything In Its Right Place" smager, kan du se hele menuen her.
"Kid A", Radioheads fjerde studiealbum, udkom i 2000 og vakte stor opsigt og talrige anmelderroser. Albummet fulgte op på briternes helt store gennembrudsalbum "OK Computer" og overraskede alt og alle med dets eksperimenterende elektroniske lyd, der cementerede briterne som et band i evig forandring.
Se Radiohead spille "Idiothéque" til Glasbury Festival i 2003 herunder: