Nyhed

Se Coldplays nye musikvideo

Chris Martin optræder som cirkusartist i musikvideoen til Magic

Coldplay har netop lanceret musikvideoen til deres seneste single, "Magic". Videoen viser Coldplay-sanger Chris Martin som cirkusartist sammen med den kinesiske skuespillerinde Zhang Ziyi ("Tiger på spring, drage i skjul" med flere).

Videoen er instrueret af svenske Jonas Åkerlund, der tidligere har lavet videoer for blandt andre Ozzy Osbourne, Metallica, Rammstein, Madonna, Lady Gaga, The Rolling Stones og Blink-182. Det er første gang, han skaber en video for Coldplay.

"Magic" er første single fra Coldplays sjette studiealbum, som får titlen "Ghost Stories" og udkommer 19. maj.

ANNONCE