Nyhed

Se Kendrick Lamar rappe med Prince

Rapperen og den lilla funkprins optræder sammen for at fejre sidstnævntes album-udgivelser

For at fejre sine to nye studiealbum teamede Prince til sit releaseparty tirsdag op med Kendrick Lamar i en funky udgave af "What's My Name", som er et sjældent nummer fra Princes bokssæt "Crystal Ball". Du kan se Kendrick Lamars stærke vers nederst på siden.

Mandag-tirsdag (tirsdag i USA, mandag resten af verden) udgav Prince to nye album igennem Warner Brothers, "Art Official Age" og "Plectrumelectrum". "Art Official Age" er produceret, komponeret og udarbejdet i samarbejde med sanger og sangskriver Joshua Welton, hvorimod det andet album "Plectrumelectrum" er lavet i samarbejde med trioen 3rdEyeGirl med blandt andre den danske bassist Ida Nielsen. "Art Official Age" er ifølge GAFFAs anmelder Sohail Hassan et klassisk Prince album af hovedpersonen selv. "Plectrumelectrum" er derimod et mere bandpræget album med et elektrisk funk-rock-udtryk.

Livestream-eventen, hvorigennem fejringen af de nye albums skulle foregå, blev afholdt af Yahoos Live National Channel. Eventen undersøgte historien bag Princes Minnesota-studie, Paisley Park, og indeholdt også en lang række interviews med Princes tidligere samarbejdspartnere indenfor r&b-funkmusikken. I august afslørede en pressemeddelelse, at der ville blive afholdt flere specielle arrangementer verden rundt i forbindelse med udgivelserne, men disse venter vi til stadighed på.


Se Kendrick Lamar i samarbejde med Prince herunder:

ANNONCE