Nyhed

Kristian Leth: Det bedste råd, jeg har fået af min far er...

The William Blakes udgiver deres nye album Purple Ball i dag, og i den anledning svarer forsanger Kristian Leth på spørgsmål fra GAFFAs læsere

Kristian Leth er nummer tre fra venstre på billedet, der ellers viser Frederik Nordsø, Bo Rande og Fridolin Nordsø.

Hvad er dit yndlings-Nik & Jay-nummer, og hvorfor valgte du at medvirke på deres seneste plade? (Michael via Facebook)

– Jeg skifter lidt rundt mellem nogle forskellige af deres mange hits. Jeg synes, der er så mange numre, der har magiske momenter; rim hvor man tænker "shit, det gjorde de ikke!", følsomme stunder, hvor jeg i hvert fald bliver rørt, drops og breaks, der er så nævenyttigt frække, at jeg griner af fryd, og omkvæd, der bærer præg af, at de kun - kun! - kunne være skrevet af dem. Og det er måske en af de største komplimenter, man kan få som musiker, synes jeg. Lækker bliver ved med at være et sindssygt nummer. Altså sindssygt. Det omkvæd… Men En Dag Tilbage er samtidig en moderne klassiker. Det er det bare. Der er mange. 


– Da Nik ringede og spurgte, om jeg havde lyst til, at vi skulle lave noget sammen, på baggrund af mit nummer Alene, føltes det helt rigtigt. Jeg havde på en eller anden måde tænkt over dem i forhold til den vibe, der er på min original. Sådan en gammeldags kæmpestor EPIC pop-vibe, der i hvert fald mindede mig om Nik og Jay. Uden at fornærme nogen.

Seks udgivelser med William Blakes på seks år, dansksproget soloalbum, tre digtsamlinger, proklameret romandebut, små 9.000 holdningstilkendegivende tweets om alt mellem himmel og jord - er dit kunstneriske talent uden grænser, Kristian Leth, og er der noget, du ikke ved alt om? (Mr. Clean via GAFFA.dk)

– Jeg er dårlig til så uendeligt mange ting. Men jeg tror bare, at jeg er for nævenyttig til at lade det stoppe mig.


Hvad er det vigtigste råd, du har fået af din far? (Caroline via Facebook)

– Det er nok ikke et råd, mere noget jeg har lært af at hænge ud med ham i 34 år. Jeg har lært, at det, der ender på papiret, er bogen. Dvs. det der blev filmet, er filmen. Eller det, vi optog, er pladen. Ikke så mange diskussioner.

Jeg læste engang, at du er ret glad for black metal. Har du nogensinde overvejet at kaste dig over metalgenren? (Kasper via Facebook)


– JA! Det har jeg. Altså på sådan en helt fan-agtig måde. Sådan "det ku' jeg godt tænke mig at være en del af". Samtidig har jeg så meget musikalsk respekt over for bands som Darkthrone og Emperor og de FORMIDABLE danske Solbrud, at jeg nok lader det ligge lidt endnu. Altså, det er en æstetik og en musikalsk spiritualitet, som jeg har dyb respekt for. Og det er sit helt eget sprog, ligesom enhver genre eller stilart er, og jeg tror nok mere, det er noget med, at jeg lader mig inspirere af det, end jeg forsøger at lave et "true" black metal album. Det virker lidt dumt, det sidste.

Hvad er den bedste bog, du har læst? (Jon via Facebook)

– Den bog, der har gjort størst indtryk på mig, er nok Wizard Of Earthsea af Ursula K Leguin. Eller måske A Scanner Darkly af Philip K Dick. Eller The Sun Also Rises af Hemingway. Eller Sult af Knut Hamsun. Eller Meditations On The Tarot af en ukendt forfatter.


Hvad gør dig lykkelig? (Oliver via Facebook)

 – Min familie. Intet sindsoprivende originalt der. Sorry!

Hvordan opstod idéen til The William Blakes? (Peter via Facebook)


– I en kæmpevilje til at lade musik komme, uden at det blev vurderet og vejet og tænkt igennem først. Jeg kan huske, at jeg fandt på navnet først. Og gik og tumlede med at tage mig mod til at lave musik til det. Så opførte jeg en falsk MySpace-profil og begyndte at lægge hjemmeproduktioner fra stuen ud. Ingen lyttede til det. Så blev mine bedste venner og jeg enige om, at det var vores nye band. Og så dominerede den der fandenivoldske idé det band; At vi ikke skulle stå til ansvar, at vi bare skulle lave noget musik og udgive det, at det skulle være det bedste vi havde lavet, men det skulle det blive ved hjælp af magi, intention og kærlighed, ikke alle vores kloge idéer.

Har Wayne Coyne hørt Wayne Coyne? (Mads via Faceboook)

 – Ja! Jeg gav ham pladen en gang, da de spillede i Tivoli. Og sidste år mødte jeg ham igen på NorthSide. Han er en meget generøs herre.


Har du nogensinde taget stoffer? (Malou vai Facebook) 

– Nej.

Hvilket William Blakes-album er din favorit? (Mai via Facebook)


– Vores nye plade Purple Ball er uden tvivl det vildeste, bedste, mest fantastiske værk, vi har lavet. Jeg hører den hele tiden. Og det gør jeg ellers aldrig med mine egne ting.

Hvis du skulle indspille et covernummer, hvad skulle det så være for et? (Patrick via GAFFA.dk)

– Der er så mange. Hvis det kun var et, ville jeg ikke kunne vælge.


Se også et nyt interview med Kristian Leth om albummet Purple Ball på videotjenesten Radr:

 

 

 


ANNONCE