Nyhed

Oplev NOAH på akustisk turné i januar

Den populære duo stopper blandt andet forbi Aarhus. Se koncertdatoerne her.

NOAH har hittet med tre dobbeltplatinsingler "Alt er forbi", "Over byen" og "Det' okay" fra det selvbetitlede debutalbum fra 2013. Den 22. januar kan de populære hits høres i akustiske og nøgne versioner i Musikhusets Lille Sal i Aarhus. (Du kan se de samlede koncertdatoer for januar her forneden.)

NOAH er forsanger Troels Gustavsen og Lasse Dyrholm på keyboard og kor. De to skolekammerater fra Nykøbing Katedralskole begyndte at arbejde sammen tilbage i 2008. Debutalbummet udkom i maj 2013 – et album skrevet, komponeret og produceret af NOAH selv med et bud på en ny, nordisk poplyd. GAFFAs musikanmelder Michael José Gonzalez kvitterede med tre stjerner og skrev: "Man kan ikke komme uden om, at Gustavsen er en glimrende sanger, og der gemmer sig sikkert godt med potentielle radiohits på albummet, der passer godt ind i tidens let melankolske pop-tendenser."

De spillede i selvsamme sal, som de nu skal optræde i den 22. januar, til Spot Festival i 2013. Her var GAFFAs Ole Rosenstand Svidt på pletten, og han gav koncerten fire stjerner under overskriften: "Gedigen pop i den bløde ende, med hjerte og smerte og masser af hitpotentiale."


NOAH er på turné i det danske land i januar og marts - både som akustisk duo og i større opsætning. Du kan finde billetter til koncerten den 22. januar i Aarhus og derudover tjekke, om den populære duo kommer til en scene nær dig på GAFFA Live

Koncertdatoer i januar:

Muzikhuset Bornholm, Rønne, fredag den 16. januar
Dexter, Odense, lørdag den 17. januar
Musikhuset, Aarhus, torsdag den 22. januar
Gimle, Roskilde, lørdag den 24. januar
Portalen, Greve (udsolgt), onsdag den 28. januar
Trommen, Hørsholm, torsdag den 29. januar

 


 

 

 

ANNONCE