Nyhed

Se David Bowies skiftende stil gennem 50 år

Illustratoren Helen Green har fejret Bowie ved at skabe en gif med alle hans ikoniske looks

Har du styr på Bowies hår gennem tiden? Hvis ikke kommer illustratoren Helen Green til undsætning, og du kan se en imponerende GIF her forneden, som flipper gennem 50 år med skiftende Bowie-trends, her forneden.

David Bowie er med sine mange stilskift ofte blevet kaldt en kamæleon. Fra 70'ernes glamrock over den hvide plastic-soul til The Thin White Duke til 80'er-dandy på "Let's Dance" osv. har Bowie formået at skifte sit visuelle udtryk album til album. I anledning af hans 68-års fødselsdag har Helen Green lavet imponerende 29 stills af Bowie. Du kan besøge hendes Tumblr her.

Med forrige års udgivelse af det uventede comebackalbum "The Next Day" er Bowie i den grad tilbage i rampelyset - uanset at han, karakteristisk nok, har afstået fra såvel koncerter som presseoptrædener i forbindelse med genkomsten. I stedet udgav han i november et nyt, tredobbelt opsamlingsalbum - små 40 år efter den første centrale kompilation, "ChangesOneBowie", og 22 efter den mere autoritative "The Singles Collection" fra '93. "Nothing Changes" modtog fem stjerner af GAFFAs Espen Strunk. Han konkluderede: "Jo, det er en femstjernet fornøjelse at dykke ned i det enestående bagkatalog. På den måde har intet ændret sig – ganske som titlen lover."


Image and video hosting by TinyPic

ANNONCE