Nyhed

Maroon 5-forsanger gæster Klovn 2

Der er lagt op til noget af et Hollywood-brag, når Casper og Frank bevæger sig ud i nye pinligheder

"Klovn Forever" er navnet på efterfølgeren til "Klovn: The Movie" - den tåkrummende og tåretrillende morsomme film med Casper og Frank, der solgte over 830.000 billetter tilbage i 2010. Den nye Klovn-film får premiere til september, og der er virkelig lagt i ovnen til gæv storhedsvanvid, for denne gang er der også store Hollywood-mænd og Hollywood-scener med i filmen. 

Screen Daily skriver nemlig, at danske Nikolaj Coster-Waldau, der lige nu bader i succes med "Game of Thrones", og Maroon 5-forsangeren Adam Levine medvirker i den nye film. Der er tilmed også blevet afsløret en smule af plottet for Klovn II. Casper opholder sig i Hollywood for at skabe sig en ny karriere, mens Frank gør sit for at få sin gamle ven tilbage til Danmark. Mikkel Nørgaard, som også instruerede den første film, og som siden har haft succes med "Kvinden i buret" og "Fasandræberne" baseret på Jussi Adler-Olsen-børgerne, sidder igen i instruktørstolen. 

ANNONCE