Nyhed

Oplev Marybell Katastrophy live

Marie Højlund og co. spiller to gange i København i påsken

Marybell Katastrophy, med det tidligere Tiger Tunes-medlem Marie Højlund i front, er blandt de mest interessante navne i Århus netop nu.

Marybell Katastrophy har taget den digitale udvikling til sig og sælger sine elektro-pop-sange i bundter af fem via hjemmesiden www.marybell.dk, hvor man dog også kan nøjes med at lytte til musikken.

Marie Højlund og bandet er netop blevet tilføjet programmet til Pavillon Junior på Roskilde Festival, men allerede i den kommende weekend kan man opleve kvartetten live i København ved to lejligheder.


På fredag d. 6. april spiller Marybell Katastrophy således dobbeltkoncert med 1 2 3 4 på Musikcafeen, og lørdag d. 6. april bidrager de med musik, når MyMusic.dk uddeler sit årlige legat. Det foregår på Rust.

Senere i april drager Marybell Katastrophy syd på for at spille tre koncerter i Tyskland og fire i Frankrig, inden de igen vender hjem til Danmark for at spille til Radiohuset Rocker d. 28. april.


Marybell Katastrophy

ANNONCE