Nyhed

Premiere: Mew mødes med sine fans i ny musikvideo

Musikvideoen til The Night Believer er blevet til i samarbejde med mere end 1000 fans fra 65 forskellige nationer

Det danske orkester Mew kan bryste sig af en fanskare fra alle verdens afkroge. Det bliver dokumenteret i deres seneste musikvideo til nummeret "The Night Believer", der er blevet til i samarbejde med fans fra 65 lande. 

Mew ønskede at stable et ekseperiment på benene, hvor fans og orkester kunne optræde sammen – også selvom de befandt sig milevidt fra hinanden. Interessen var overvældende, da flere end 2000 fans meldte sig til projektet. Den endelige musikvideo rummer således bidrag fra 1000 fans, der repræsenterer 65 nationer fra forskellige kontinenter. "Projektet har handlet om at skabe noget enestående og anderledes i samarbejde med vores fans. Vi er super glade for alle de mange bidrag, vi har fået, og for at vores fans har haft lyst til at kaste sig ud i det her eksperiment sammen med os," forklarer Mew.

De mange fans er mødtes virtuelt på app'en OneNote, hvor de har skudt billeder af sig selv i forskellige positurer og indsunget nummeret over for forsanger Jonas Bjerre. De har derudover kommunikeret flittigt og udvekslet kreativ fankunst. 


Musikvideoen er skabt af instruktør og animator William Reynish, der med kunstnerisk møjsommelighed har forenet Mew med sine fans på tværs af landegrænser. 

Se den omfattende fanduet her:


ANNONCE