Till Lindemann – Med pikken som kompas

Ifølge den antikke læge og videnskabsmand Galen skyldtes sygdomme en ubalance mellem kroppens såkaldte kardinalvæsker (blod, slim samt sort og gul galde). Forholdet mellem væskerne var desuden afgørende for menneskets temperament. I Till Lindemanns første udgivelse uden for Rammstein, Skills In Pills, der udkommer 22. juni, er kropsvæskerne også omdrejningspunkt i menneskets liv og længsler. Blot er det helt andre væsker, der optager Lindemann.

– Sex fascinerer mig. Jeg mener… Man begynder med en missionærstilling, og pludselig eksperimenterer man med golden showers. Det er i virkeligheden et lille skridt.

Till Lindemann er ikke bange for at sætte ord på egne og andres lyster, og bemærkningen falder nøgternt konstaterende som en kommentar til nummeret Golden Shower.

Uskyldig provokatør

GAFFA møder Till Lindemann og hans musikalske våbenbroder, svenske Peter Tägtgren, i Stockholm for at tale om duoens fælles projekt Lindemann og debutalbummet Skills In Pills. Albummet er blevet til i et ligeværdigt samarbejde mellem de to musikere – også selvom projektet bærer tyskerens navn. Lindemann har skrevet teksterne, mens Tägtgren har bygget musikken op omkring dem og spiller alle instrumenterne. Tägtgren er en dybt erfaren og etableret musiker og producer i svensk heavy metal (Pain, Hypocrisy med flere, red.). De to har været venner siden 2000, hvor Rammstein var i Sverige for at færdigmikse albummet Mutter. Lindemann er klædt i en løstsiddende habit, seler og snickers, og det grånende hår er kæmmet og tæmmet med gele. Umiddelbart ligner han mere en ferniseringsgæst end kraut-rockens ubestridte agent provocateur.

– Det er ikke vores hensigt at provokere for at provokere. Slet ikke. Men der er uden tvivl nogle, som vil blive provokerede af Skills In Pills. Jeg synger bare om det, som alle tænker. Men de amerikanske radiostationer vil sikkert komme til at "beepe" en hel del, smiler Lindemann uskyldigt.

Titelnummeret med det AC/DC-agtige rim handler om det massive pilleforbrug i den vestlige verden. Og det hykleri, der ligger i at fordømme eksempelvis cannabis og samtidig have et bugnende medicinskab.

Men hvis man tænker, at Till Lindemann er på en ideologisk mission, tager man fejl. Emnerne for hovedparten af numrene på Skills In Pills er sex.

Fugtig og stormfuld

Den 52-årige tysker kalder selv numrene for kærlighedssange. Men det er kærlighed tilsovset med kropsvæsker. På nummeret Fat synger Lindemann om nydelsen ved at svømme hen i sin fede elskerindes armsved og afsøge hudfolderne mellem hendes deller for sekreter.

– Det er en kærlighedssang. Jeg synes, det er en begrænsning at hævde, at fede kvinder ikke kan være sexede og blive begæret. Verden har et meget snævert syn på, hvordan en tiltrækkende kvinde skal se ud. Det er den tankegang, som nummeret udfordrer. Tilsvarende med sved. Sved og sex hænger sammen. Sved forstærker kontakten mellem huden…

Lindemann slår ud med hænderne og signalerer, at svaret er selvindlysende.

Lige så tydelig er han i sine bemærkninger til nummeret Ladyboy, der er en hyldest til de homo- og biseksuelle mænds nemme adgang til sex. En adgang, som Lindemann åbenlyst misunder:

– Jeg kan godt tænke på, at homoseksuelle mænd har et langt mere ukompliceret sexliv end heteromænd. Det er bare pikke og huller… Ingen store følelser. Intet melodrama. Det må bare være meget nemmere.

Porno-rock auf Englisch

Inden interviewet er der arrangeret lyttesession med det nye album, og man skal ikke mange takter ind i titelnummeret, før associationerne til Rammstein opstår. Musikalsk lyder Skills In Pills overraskende meget af Rammstein.

Overraskende, fordi Peter Tägtgren behersker en bred musikalsk palet og alligevel ender op med at tilstræbe at lyde ligesom Rammstein. Arrangementerne, synthlydene, produktionen og hele set uppet får Skills In Pills til at ligne det rent engelsksprogede album, som bandet aldrig har udgivet.

Og det er måske en del af forklaringen. Langt størstedelen af Rammsteins fans – ikke mindst på bandets store marked i Nordamerika – forstår ikke tysk og må ty til Google-translate for bare at forstå de helt overordnede pointer.

Det bliver ikke nødvendigt med Skills In Pills. Her kan stort set alle, uanset modersmål, følge med i teksterne. Lytterne skal ikke have surfet mange minutters netporno, før de er fortrolige med Lindemanns engelske sprogblomster.

Fortælling om feticher

Umiddelbart lyder Skills In Pills som variationer af nummeret Pussy fra Rammsteins seneste album Liebe Ist Für Alle Da. Det er den samme tegneserieagtige porno-rock med bred tysk accent, der præger det meste af albummet. Men uden det tyske sprogs indbyggede eksercer-fonetik fremstår Skills In Pills mere humoristisk end brutalt.

– Man kan sige, at Skills In Pills blandt andet handler om forskellige former for feticher. Sex med fede mennesker for eksempel. Eller golden showers. Det er lidt ligesom Marquis de Sades fortællinger. Ligesom konceptet i 1001 Nats Eventyr fortælles der hver aften en ny erotisk fortælling. Og hver aften er det et nyt tema. En ny fetich, om du vil. Det er én måde at beskrive Skills In Pills på.

Lindemanns erotiske samling er dog mere cartoonish end det litterære oplæg. På de første officielle fotos poserer Lindemann og Tägtgren i et grotesk Tim Burtonsk univers som brudeparret fra Helvede, og det uhøjtidelige lurer hele tiden under overfladen.

Nummeret Yukon er undtagelsen. Her beretter Lindemann om oplevelsen ved at sejle gennem det smukke og farlige naturreservat. Musikalsk minder Yukon om en Ozzy Osbourne-ballade, hvor tyskeren synger om elementernes rasen, og hvor noget af den Sturm und Drang, som er en del af Rammsteins DNA, er til stede.

Men hvor havet, rejsen og udlængslen er tilbagevendende elementer i Rammsteins univers, bruger solisten Lindemann primært pikken som kompas.

Kinky kvantespring

Lindemann fortæller, at alle teksterne er skrevet på engelsk fra begyndelsen. Inspirationen kommer ofte gennem de mennesker, han enten møder eller bliver opmærksom på. For eksempel på nummeret Golden Shower, hvor en uskyldig strøtanke tager et kinky kvantespring i Lindemanns kreative kredsløb.

– Jeg så et billede af en meget smuk pige. Hun havde en lille bankende vene her ved kravebenet.

Lindemann banker sig demonstrativt med fingerspidserne på kravebenet og fortsætter:

– En nærmest grønlig vene. En lille grøn flod. Den fascinerede mig meget. Jeg tænkte meget over pigen og hendes grønne vene, og så flyder fantasien bare videre af sig selv…

Resultatet flød i retning af en urinsex-fantasi med sangeren i den modtagende rolle: "Be my human Eiffel Tower – give me, give me Golden Shower!" bønfalder Lindemann messende ledsaget af bankende trommer og tisselyde.

Videre går det i det fugtige element. Fish On er en metafor over score-markedet, og sangen Cowboy handler om en gammel udslidt Wild West-pioner, der brækker sig af udmattelse i Stetson-hatten. Og på Praise Abort(ion) får Lindemann "sex is better…" til at rime på "…without a French letter".

Fremme i sædet

Men hvad med Lindemann selv? Er der noget, der kan provokere ham??

– Nej. Der er ting, som jeg synes er forkerte, eller jeg ikke kan lide, men provokeret i traditionel forstand? Nej. Slet ikke.

En af de ting, Lindemann tydeligvis ikke bryder sig om, kommer til udtryk på et spørgsmål om Pegida-bevægelsen. Lindemann er gammel Leipziger-dreng, og kort tid før interviewet samlede den islamkritiske bevægelse omkring 50.000 deltagere i sangerens fødeby. Spørgsmålet får helt bogstaveligt den henslængte Lindemann til at sætte sig op i sofaen.

– Det er sørgeligt. Det er virkelig trist. Ikke mindst set i lyset af vores (Tysklands, red.) historie. Det er som, at bare der er den mindste anledning, så stikker de her neo-nazis deres små hoveder op af jorden. Men det er ikke et tysk fænomen. Det er et europæisk problem. Hvis du ser ud i Europa, er der flere udrugningssteder for de yderste højreorienterede. Desværre.

Rammstein samles

Både Lindemann og Tägtgren understreger, at albummet er et hobbyprojekt, der har vokset sig stort i processen.

– Det var aldrig meningen, at der skulle komme et album ud af det. Det var noget, vi gjorde for sjov. Till indsang nogle spor til click track hjemme i Berlin og mailede dem til mig. Efterhånden havde vi så meget materiale, at ideen om et album opstod, fortæller Peter Tägtgren.

Ifølge Lindemann skal Rammstein samles i september/oktober til pre-production, og derfor er der heller ikke taget stilling til en eventuel soloturne.

– Ærligt talt. Vi har ingen anelse om, hvordan albummet bliver modtaget og derfor heller ingen forventninger. Vi har ikke taget stilling til, om Lindemann skal turnere. Det er et fælles hobbyprojekt, som vi nu giver andre et indblik i, og det vil ikke komme i konflikt med Rammstein.

Reddet fra svenske klø

Till Lindemann og Peter Tägtgreen er tætte venner.

Parret mødtes første gang, da Rammstein var i Sverige for at færdiggøre albummet Mutter. Under processen befandt nogle af Rammsteins medlemmer sig i pludselig en lidt træls situation, da en svensk bikergruppe havde set sig sure på tyskerne og ville give dem nogle tæsk. Anledningen fortoner sig i det uvisse, men det var vist noget med en svensk pige, som en af tyskerne havde fået et godt øje til.

Lidt for godt, ifølge bikerne.

Peter Tägtgreen lagde sig imellem og fik talt sine landsmænd fra deres forehavende.

Han forklarede, hvem Rammstein var, og at de var gode nok.

Tägtgreens forsvarstale virkede overbevisende, og Rammstein kunne forlade festen med alle tænder i behold.

Dermed var den svensk-tyske alliance indgået.

Modtagelsen

Lindemanns engelske solodebut har været genstand for opmærksomhed gennem de seneste måneder. Interviewet foregik i februar, og siden har rygtebørsen summet,

Youtube-kanalen Lindemann.official har offentliggjort en teaser:

At dømme ud fra lytternes reaktion har Lindemann ramt en åre.

I skrivende stund er teaseren set 436.036 gange på Youtube, og forholdet mellem likes/dislikes er 4979/50 - groft omgjort til 1/1000.

Kommentarfeltet udviser – måske ikke så overraskende – en meget positiv modtagelse af Lindemann på engelsk, og flere tilkendegiver, at et engelsksproget album, er det, de har ventet på.

Dystre dyste

Lindemann og Tägtgreen er et par vilde fyre, og de holder af at udfordre og dyste imod hinanden. I det officielle pressemateriale vinkles der skarpt på billedet af duoen som et par helvedeskarle.

For eksempel fortæller parret om en episode, hvor Till efter en solid middag udfordrede Peter til at drikke Jägermeister. Antallet af shots er ukendt, men dysten sluttede brat, da Peter nærmest bogstaveligt eksploderede ud over bardisken.

Beskrivelsen af optrinnet bringer minder frem om den legendariske brækscene fra Monty Python's The Meaning of Life – bare uden tjener og spand.

Personalet reagerede resolut ved at smide den latterkvalte Lindemann og den stadig storbrækkende Tägtgreen ud på gaden.

En anden gang gik udfordringen på ild.

Hvem kan holde sin arm over en flamme i længst tid?

Sejren og det efterfølgende arvæv tilfaldt Lindemann. 

Hilsen til Torben 

Rammsteins medlemmer er – sagt venligt - kendt for at have en professionelt tilstedeværende, men samtidig tilbageholdende attitude, når de møder pressen.

Tilsvarende er de anderledes afslappede, når interviewene er slut, og de ikke længere er "på".

Det samme gælder Till Lindemann.

Interviewet med GAFFA og den øvrige europæiske musikpresse foregår på et fashionabelt hotel i Stockholms Gamla Stan. Efter mødet beder GAFFAs skribent om en autograf til en kollega, der er mangeårig megafan.

"Hedder han Torben? Det er et sjovt navn," griner Lindemann, mens han skriver en hilsen, og uddyber:

"I det tidligere Østtyskland har navnet "Torben" et komisk skær. Det er typisk navnet på en dummepeter eller klassens dårligste elev. Hvis man for eksempel introducerer en karakter ved navn Torben i et teaterstykke, begynder publikum at grine, inden personen overhovedet har sagt eller gjort noget morsomt."

Lindemann rejser sig fra stolen og går rundt med stive skridt, mens han parodierer en militaristisk overlærertype:

"TOOORBEEEN! Wo bist du?"

Åh Abe med kannibalrefræn

Mens Till Lindemann er optaget af at lede efter et officielt autografkort, falder snakken med Peter Tägtgreen på Skills In Pills og på, hvilken sound der appellerer til et bredere publikum. Artiklens forfatter fortæller, hvordan hans søn i tiden op til sin skolestart hørte Reise Reise og med sin spæde gutturale barnestemme umotiveret pludselig kunne finde på at brumme: "Das ist Mein Teil".

"Det er utroligt! Vores søn gjorde nøjagtigt det samme," fortæller Tägtgreen.

"Jeg ved ikke, hvordan eller hvorfor, men Rammstein rammer utroligt bredt. Og uforudsigeligt. For eksempel i forhold til børn. Jeg tror, det er fordi musikken er så kraftfuld, så enkel og så ærlig. Det kan børn forstå."