Nyhed

Ny video: Mund de Carlo banker på

Den Nørrebro'ske rimsmed er tilbage med ny musikvideo, der følger op på Hit Med Den fra debutalbummet

Den Nørrebro'ske mikrofontjekker og rimsmed Mund de Carlo er klar med endnu en single fra sit roste andet album, "Ordene Først". Du kan se "Banke Banke På" her forneden.  

Har man fulgt Mund de Carlo inden "Ordene Først", vil man nok hurtigt kunne se og høre, at nummeret her er en efterfølger til 1. singlen "Hit med den" fra albummet "Frit Fald" (2014). I videoen møder vi igen den gamle skoles mester i klasseværelset, som Mund de Carlo ivrigt forsøger at imponere, mens et hold dygtige breakere bringer dynamik og hiphopfølelse til bordet. 

Ligesom "Hit med den" er "Banke banke på" også produceret af makkerparret Loud & Clear, der med et bastungt boombap beat sætter scenen og indkapsler den friske oldschool'ede vibe med rytmisk uforudsigelighed og et hold lysende trompeter i det vellydende omkvæd.


Vi har tidligere fået singlerne "Stik Den" og "Flyver".

I marts udkom Mund De Carlo med "Ordene Først", og GAFFAs musikanmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr kvitterede med fem stjerner under overskriften: "Albummet holder, hvad det lover: ordene har en altoverskyggende førsteplads i Mund de Carlos levende fortællinger."

Du kan se "Banke Banke På" her: 


ANNONCE