Nyhed

Dúné klar med debutalbum

Bandet udsender "We Are In There, You Are Out Here" 29. maj

Forventningerne til det kommende debutalbum fra Skive-bandet Dúné må siges at være pænt store, og nu ligger det endelig klar til udgivelse.

Pladen har fået titlen "We Are In There, You Are Out Here" og udsendes 29. maj. Den er indspillet sammen med engelske Mark Wills (The Blue Van) og hans danske makker Dan Hougesen (Natural Born Hippies) og indeholder blandt andet singlen "Bloodlines", der har været Ugens Uundgåelige på P3.

Inden udgivelsen skal Dúné dog først lige en tur til Los Angeles i denne uge for at deltage i musikkonferencen Musexpo og indspille deres næste musikvideo.


Bandet er desuden booket til blandt andet Roskilde Festival, Spot Festivalen, Nibe Festival og Skanderborg Festival plus en række udenlandske festivaler.

ANNONCE