Nyhed

Nikki Sixx udgiver bog og cd

Mötley Crüe-bassisten udgiver bogen "The Heroin Diaries" med et medfølgende soundtrack

Drengene i Mötley Crüe har aldrig lagt skjul på, at de har eksperimenteret med stoffer. Lige præcis hvor galt det stod til med Nikki Sixx, dokumenteres nu i en ny bog, der har fået titlen "The Heroin Diaries".

Mötley Crüe-bassisten skrev dagbog midt i 80'erne, da hans misbrug var på sit højeste, og de indlæg danner basis for den kommende bog, der skulle være en ærlig beretning om et år, hvor Sixx var længst ude.

Samtidig med udgivelsen af bogen kommer også et album med tolv sange – en for hvert kapitel – der skal fungere som et soundtrack til bogen.


Albummet udsendes 20. august, og "The Heroin Diaries" udsendes 25. september.

ANNONCE