Alice Cooper udgiver første single ”I’m Alice” fra sit kommende album
I går kunne rocklegenden Alice Cooper løfte sløret for sit kommende soloalbum Road, der er sat til at udkomme den 25. august. Alice Cooper – der frem til 1975 hed Vincent Furnier Damon – var i starten af sin årtier lange karriere forsanger i bandet, der både hed the Spiders, Nazz og senest Alice Cooper frem til deres opløsning i 1975. Efter opløsningen ændrede Furnier sit borgerlige navn til Alice Cooper og startede sin solokarriere – nu er han klar med første albumudgivelse i to år.
Det kommende album Road er blevet annonceret ifølge af singleforløberen ”I’m Alice”. Den første single er også åbningsnummeret på det nye album, og her (gen)introducerer Alice Cooper sig med ordene:
“I know you’re looking for a real good time. So, let me introduce you to a friend of mine. I’m Alice. I’m the Master of Madness; the Sultan of Surprise...so don’t be afraid, just look into my eyes.”
Road er produceret af Alice Coopers mangeårige samarbejdspartner Bob Ezrin, der også har produceret for bandet Alice Cooper. Dertil er albummet skrevet, komponeret og indspillet med Coopers bandmedlemmer: Ryan Roxie (guitar), Chuck Garric (bas), Tommy Henrikson (guitar), Glen Sobel (trommer) samt Nita Strauss (guitar).
I pressemeddelelsen lyder det, at lytteren kan se frem til et album, hvor Alice Cooper finder ”sit old school-jeg frem med sin øjeblikket genkendelige lyd”. Derudover ses Alice Cooper normalt kun med sit band, når de er – ja, on the road – men på Road ville han have bandmedlemmer involveret i sangene, fortæller han og fortsætter:
”Jeg ser kun de her gutter, når vi spiller ude. Så jeg ønskede at se dem være lige så stramme, som de er, når vi spiller shows, men på helt nyt materiale. Når du har et band, der er så godt som det her, så tror jeg på at vise det frem, og det her er min måde at gøre det på,” fortæller Alice Cooper.
Sidste år gav Alice Cooper en femstjernet koncert i K.B. Hallen og et par dage før også et stort interview til GAFFA. Det kan du læse lige her.
Trackliste til Road
- I’m Alice
- Welcome To The Show
- All Over The World
- Dead Don’t Dance
- Go Away
- White Line Frankenstein
- Big Boots
- Rules Of The Road
- The Big Goodbye
- Road Rats Forever
- Baby Please Don’t Go
- 100 More Miles
- Magic Bus
LÆS OGSÅ: OVERSIGT: Syv mærkelige ting, der er blevet kastet på scenen